Litteraturkreds

Elsker du bøger?

Og savner du nogen at dele læsefrugter med? Så er det god idé at komme med i vores litteraturkreds.

Litteraturkredsen er blevet til på initiativ fra sognets beboere og begyndte sin første sæson i 2004.

Hvad sker der til litteraturkreds?

I litteraturkredsen læser vi skønlitteratur, især romaner, men også noveller og skuespil og engang imellem en digtsamling.

Årets værker aftaler deltagerne i fællesskab – og ofte har vi et overordnet tema eller en ramme for tekstvalget.

Målet med litteraturaftnerne er at gå i dybden med litteraturen og sætte bøgerne ind i et større perspektiv, fx litteraturhistorisk, samfundsmæssigt og/eller eksistentielt. Vi læser bøger, som omhandler menneskelige grundforestillinger og -problemer – og som kan gøre os klogere.

Vi forsøger dermed at bruge læsningen til at tænke videre end til den umiddelbare, private oplevelse af bogen til berigende møder med andre måder forstå tilværelsen på.

Tovholdere er Anne Binzer og Birgitte Sørensen, som er cand mag’er og tidligere gymnasielærere.

Aftnerne forløber med en blanding af oplæg og diskussion.

Hvem kan deltage?

Alle der har lyst til at læse og diskutere litteratur, kan deltage og der er ingen krav om særlige forudsætninger.

 

   Litteraturkredsen