Kirken er også for børn. Her skal børn i alle aldre føle, at de er velkomne og opleve, at der bliver talt til dem i et sprog, de kan forstå. Derfor sker der rigtigt meget for børn i Himmelev Kirke.

I løbet af foråret 2019 slår vi fx katten af tønden. Og til påske inviterer vi til alletiders påskehistorie - nu med levende æsler! Til efteråret har vi halloweenarrangementer i både Trekroner og Himmelev kirke.

Cirka fire-fem gange om året kan du komme og høre godnathistorier i kirken. Det er kort og godt, hygge og højtid på én gang. Børnene kommer simpelthen i deres nattøj med dyne og bamse under armen og får fortalt guddommeligt gode godnathistorier tilsat mageløs musik i stearinlysenes skær. De næste godnathistorier bliver i Trekroner kirke efter sommerferien 2019.

Og så vil vi gerne bringe sangen ind i børnene liv. Derfor tilbyder vi både babysalmesang og har en masse korarbejde på både himmelev skole og Trekronerskolen. Vi har også et egentligt kirkejuniorkor kor på Trekronerskolen. Koret er for børn i 3.-5. klasse og ledes af vores organist, Jakob Lundbak.

Går man i 3. klasse på Himmelev Skole eller Trekroner Skole, kan man også blive minikonfirmand. Det sker i foråret 2019 for Himmelev skoles vedkommende og efteråret 2019 for Trekronerskolens vedkommende. Her kan du læse mere om at være minikonfirmand.