Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag: I GUDS RIGE

SEP
15

Foredrag: I GUDS RIGE


Dato Onsdag d. 15. september 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Festsalen på Himmelev Skole, Ollerupvej 5, 4000 Roskilde
Medvirkende
Anne-Grethe Bjarup Riis
Pris
Gratis
Foredrag: I GUDS RIGE

Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et mareridt. Afskåret fra omverdenen i isolation på Rigshospitalet skal hun være mor for sin cancersyge dreng med den umenneskelige viden om, at han kan dø. Hendes ægteskab bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne op til Gud bliver ikke hørt.

Ensomhed, uretfærdighed og svigt fylder Anne-Grethe og får brudstykker fra en fortrængt barndom til at dukke op i hendes erindring.

Vi følger den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som flytter fra det civiliserede Herning ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejer i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse smitter ned gennem generationerne.

I Guds rige er en fortælling om menneskelige relationer og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en stærk personlig beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i den sværeste tid.

  

OM FORFATTEREN

Anne-Grethe Bjarup Riis (f. 1965) er opvokset i Midtjylland. Hun er uddannet på Statens Teaterskole i 1992 og har spillet et utal af roller på både teater, tv og film. Medforfatter gennem ti år på teaterforestillinger og tv med satiregruppen Emmas Dilemma. Desuden er hun debattør, klummeskribent, foredragsholder og billedkunstner med separatudstillinger og ophængninger på Charlottenborg. I 2012 instruerede hun sin prisvindende debutfilm Hvidsten Gruppen og i 2013 fulgte spillefilmen Tarok. Hun har tidligere udgivet romanerne Send Mere Sex, Send flere børn   og Send mere kærlighed. 


Vin, øl og vand kan købes inden foredraget starter og i pausen.

Der er gratis adgang, men det er et krav, at man tilmelder sig her:

https://forms.churchdesk.com/f...