×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 16. oktober 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

L.A.Ring (1854-1933) er en af Danmarks store malere med virkelighedsnære skildringer af både mennesker, landsbyer og landskaber. Han er en af den danske naturalismes hovedskikkelser og har en stærk tilknytning til Roskildeegnen, hvor han boede ved Skt.Jørgensbjerg 1914 til sin død i 1933, og forud for dette en halv snes år i Baldersbrønde.   

I ungdommen blev Ring under kunstneruddannelsen ven med  H.A.Brendekilde. De hed begge Andersen og besluttede derfor, at tage de landsbyer, som de stammede fra, som en del af deres efternavn.

Ring er i dag af de to det største navn i dansk kunsthistorie, men de er begge anerkendte og havde i stort omfang den samme motivverden.

I lyset af den aktuelle udstilling på Nivågård med de to malere fortæller Cand. Scient. Claus Helweg Ovesen mest om Ring og hans sjællandske motivverden, men inddrager også kunstnervennen Brendekilde.

Claus Helweg Ovesen er biolog og har siden sin ungdom interesseret sig for malerkunst og herunder for malernes valg af motivverden. Foredraget illustreres selvfølgelig med billeder – herunder optagelser af, hvordan en del af Ring-motiverne ser ud i dag.

Dette foredrag er sammen med Gorm Bruun Hansens foredrag 18/9 optakt til udflugten d. 6. november til Nivaagaard Malerisamling, hvor de to foredragsholdere vil vise rundt.

Der sælges billetter á 150 kr. til udflugten den 6. november

Sted
Himmelev Sognegård